14. Januar

Hvis bare i et,
i et.
Første flade af tegn og uden øjne:
klare dynger af græs, grus, græs.

Skuldrene rækker,
men ikke.

Ikke en hånds bevægelse: glasset og læbers løb henover, ikke.
Udefra en skikkelse
og også indefra.
Et bord flytter sig ikke, og heller ikke stole.

Sko og i et andet rum. Nu levende.

*

Vågnede og konstaterede jeg havde det klamt.
Senere i lufthavnen kunne jeg ikke sige andet.
Den sentimentale by gled bort i dine øjne

mens jeg drev videre ned
gennem metroen:

glatte rum og ingen kontakt.


menneskerne anderledes på mig.
Et nyt blik - hvad betyder sådan et blik? - en ny bevægelse i øjnene.
Jeg faldt i søvn og vågnede og havde det dårligt, men ikke længere klamt.

Til fernisering på gaden
og til fernisering
i den nedlagte garage.

Kunst:
Lakerede sten og krystaller i slow motion: No more.
Ikke længere at ville sige noget.

Ingen kommentarer: